| Olgas mavesår |
|
Af dyrlægerne Helle Busk og Natascha Schmidt-Svejstrup Olga er en fin ældre dame på 10 år. Hun hører til en af de større på 65 kg. Lettere overvægtig, men også af racen Leonberger, som kan forklare en del af vægten. Hun kom for to år siden i gigt-behandling. Årsagen til dette var, at hendes ejere havde bemærket, at hun fik sværere og sværere ved at rejse og lægge sig og at hun var begyndt at gå meget langsomt. Dette udviklede sig til, at Olga ret bestemt og ret tydeligt viste sin ejere, at hun faktisk slet ikke havde lyst til at gå i parken, men kun lige ville rundt om blokken. Olga kom dengang ned på klinikken og fik taget røntgenbilleder af sine led og der var ingen tvivl om, at hun havde slidgigt. Hun blev derfor sat på et nyt foder, som er rettet mod den ældre hund med ledproblemer. Det indeholder gode fiskeolier og glucosamin, som er med til at beskytte brusken i leddene. Herudover blev hun sat på en speciel kur over en måned, som til dels skulle genopbygge brusken og samtidig hæmme nedbrydningen af samme. I starten havde denne milde behandling en utrolig effekt på Olga. Hun havde igen lyst til at gå tur og blev den, der gik tur med sin ejer og ikke omvendt. Som tiden gik, var det desværre ikke helt nok for Olga og der var derfor ingen anden udvej end at sætte hende i behandling med gigtmedicin. Gigtmedicinen er i samme stofgruppe som kodimagnyler og kan med tiden være hård overfor kroppens organer. Hunde, der er på konstant gigtmedicin, bør regelmæssigt komme til et sundhedstjek, hvor man, bl.a. ud fra en blodprøve, får svar på, hvordan kroppens organer har det. Olga kom på besøg ca. hvert halve år for at blive kontrolleret. Hun fik taget blodprøver, som viste at hendes nyrer og lever fint tolererede medicinen. For nylig kom Olga igen i klinikken. Denne gang var hendes ejere tydeligvis bekymrede. Olga havde ikke spist i et par dage, havde kastet op og var mat og trist med blege slimhinder. Hun blev taget ind til yderligere undersøgelser og behandling. Der gik ikke lang tid, før hun igen kastede op. Opkastet var helt sort. Dette tydede på, at Olga havde fået et mavesår, sandsynligvis som følge af sin gigtmedicin. Mavesår er ikke så hyppigt forekommende hos hunde som hos mennesker, men det ses dog med jævne mellemrum. Ved en kikkertundersøgelse var det tydeligt at se, at Olga havde flere sår i slimhinden i mavesækken. Ved et mavesår er det vigtigt, både at hæmme syreproduktionen i maven og samtidig beskytte slimhinden mod syrens påvirkning. Olga kunne ikke klare sig uden sin gigtmedicin og ejerne ville ikke udsætte hende for yderligere smerte ved at forsøge med en anden behandling men ønskede i stedet, at Olga fik lov til at sove ind. Ejerne var selvsagt triste, men alligevel glade for deres valg. De drog hjem uden hund, men med minder fra 10 gode år med en tro følgesvend. |
