Nyhedsbrev
Tilmeld dig vores elektroniske nyhedsbrev, med gode råd og tilbud
Rejse med kæledyr inden for EU
Er dit kæledyr rejseklar?
Skal hunden eller katten med på ferie, er det vigtigt at sætte sig grundigt ind i reglerne for indførsel af dyr til det pågældende land. Reglerne er stort set ens for de fleste EU lande, men er der regler er der også undtagelser.. og så er der godt nyt til alle danskere, der ønsker at tage kæledyret med til Bornholm!

Rejser man inden for EU, er det blevet væsentlig nemmere at tage sit dyr med på rejsen. For de fleste EU lande gælder det, at hunden eller katten blot skal være rabiesvaccineret senest 3 uger før afrejse samt have et kæledyrspas. Alt dette klarer dyrlægen.

Bornholm
Nu er det ikke længere nødvendigt at komme omkring dyrlægen for at få en attest og en ormekur, inden man skal til Bornholm med sin hund eller kat. En glædelig nyhed for alle, der ofte rejser mellem Bornholm og Danmark.
Vær opmærksom på, at man højst må rejse med 5 dyr (hunde, katte eller fritter). Hvis man rejser med mere end 5 dyr, skal man følge de kommercielle regler, som findes på fødevarestyrelsens hjemmeside.
Endvidere skal dyreejeren udfylde en indførsels attest, der findes online på de svenske toldmyndigheders hjemmeside (www.Tullverket.se). Hvis man ikke har mulighed for at gå online, skal kæledyret anmeldes ved grænsen.

Husk at have pladsreservation til færgen i Ystad og husk, at dyret ikke må forlade bilen. Desuden må man kun være 4 timer i Sverige.

Sverige, Norge, England, Irland, Malta
Skal man til Sverige, Norge, England, Irland eller Malta, er der nogle særregler, som gør sig gældende.
Har man planer om at rejse til disse lande, skal man starte hos sin dyrlæge 5-7 måneder før afrejse. Her skal dyrene nemlig ikke bare rabiesvaccineres, de skal efterfølgende også testes for, om de har dannet antistoffer mod vaccinen.

Skal man til Sverige eller Norge, skal dyrlægen give dyret en ormekur mod bændelorm og udstede en 10 dages eller en 4 ugers attest. Man kan således pendle ind og ud af Sverige i max. 28 dage, inden dyret igen skal have en ormekur og en ny attest.
Reglerne vil fra januar 2012 blive lempet, men de eksakte retningslinjer er endnu ikke offentliggjort.

Rabiesvaccination
Som nævnt skal hunden eller katten være rabiesvaccineret for at komme ud i den store verden. Vaccinen, der anvendes i Danmark, er registreret til at holde i 3 år, men det er ikke alle lande, der godtager dette.
Skal man uden for EU er det derfor altid vigtigt at tjekke de eksakte regler på det pågældende lands ambassade. Skal man f. eks til, eller gennem, Schweiz skal kæledyret vaccineres årligt.

Indenfor EU er der heldigvis enighed om, at dyrene kun skal vaccineres hvert 3. år – undtagelsen her er de unge hunde under et år; de skal revaccineres året  efter.
Læs mere om rejse med kæledyr på www.foedevarestyrelsen.dk

Gentofte Dyreklinik ønsker alle en rigtig god sommerferie!
 

  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik