Nyhedsbrev
Tilmeld dig vores elektroniske nyhedsbrev, med gode råd og tilbud
Sure poter og lungeorm!
I skrivende stund vælter regnen ned, bladenes grønne farve aftager og de daler så småt ned fra træerne. I dag er første rigtige ruske-dag og tegn på efterårets kommen.
Alligevel var det skønt at se så mange glade hundeejere og hunde på morgenens våde tur i skoven.

Potesvamp
Tiden er nu inde til igen at tænke på hundens poter. Når vejret er vådt og surt, kan poterne også blive sure! Særligt langhårede hunde med en del pels mellem tæerne får i efterår/vintersæsonen en karakteristisk sur lugt fra poterne. Huden bliver rød og irriteret og selv pelsen kan få et rødligt skær. Dette tyder ofte på en svampeinfektion eller en kombination af svampe og bakterier.

For at afhjælpe dette problem, er det vigtigt at holde poterne tørre og rene.  Efter hver gåtur i parken, hvor græsset stort set er fugtigt fra morgen til aften, bør poterne tørres grundigt. Tørre poter er sunde poter!

Er uheldet ude og huden virker rød og irriteret, kan man rense huden mellem poterne med klorhexidin. Ligger hunden og sutter/bider i poterne, bør man søge sin dyrlæge. Er poterne først så irriterede at hunden slikker på poterne, holder hunden gang i en ond cirkel og problemet vil kun blive værre.

Hjerte-lungeorm
Efteråret er ligeledes højsæson for hjerte-lungeorm og det er derfor et rigtig godt tidspunkt at få sin hund undersøgt for dette på. Vi ser igen mange hunde med hjerte-lungeorm. Heldigvis er hundeejere i dag mere observante på den lille skadelige parasit, så der i dag dør langt færre hunde af hjerte-lungeorm end tidligere.

Jo tidligere man opdager, at hunden har hjerte-lungeorm, jo færre kroniske symptomer vil hunden få. Det er anbefalelsesværdigt at få sin hund undersøgt minimum én gang om året – også selvom den ikke udviser nogle symptomer.

Hjerte-lungeorm er en lille orm, der ikke kan ses med det blotte øje. Larven skal gennemgå en udvikling i en snegl, før hunden kan blive smittet. Sneglen selv optager larven fra hunde- og ræveafføring. August var en regnfuld måned og der er derfor et boom af snegle lige nu.
Hundene spiser sjældent de store skovsnegle, men der kan nemt ryge en lille snegl med ned i maven, når de for eksempel spiser græs, æbler eller efterladte madpakker.

Symptomerne
på hjerte-lungeorm er meget alsidige. De fleste symptomer viser sig fra luftvejene i form af hoste og nysen, men kan variere lige fra problemer i maven til neurologiske symptomer.

Forebyggelse

Hvis vi alle blev bedre til at samle efterladenskaberne op, ville problemet minimeres, da der pt. ikke er mange ræve tilbage i Gentofte og omegn.  Derudover skal vi behandle de mange positive hunde, som agerer smittespredere, så tidligt som muligt.
Så på med posen og bring din dyrlæge 3 afføringsprøver – én fra hver dag!

 

  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik