Deprecated: Call-time pass-by-reference has been deprecated in /hsphere/local/home/gentofte/dyrlaege.dk/plugins/system/easyping.php on line 142
Rævens dværgbændelorm
Nyhedsbrev
Tilmeld dig vores elektroniske nyhedsbrev, med gode råd og tilbud
Rævens dværgbændelorm
Af dyrlægerne Helle Busk og Natascha Schmidt-Svejstrup

Fundet af den frygtede bændelorm, kaldet ”Rævens dværgbændelorm” (E. multiocularis), hos en kat i Nordsjælland, fik mange til telefonerne. Mange katteejere blev urolige og ønskede svar på, om det stadig var forsvarligt at beholde katten.
Risikoen for at blive smittet i Danmark må antages at være meget lille. Dog kan risikobilledet ændre sig i fremtiden. I de seneste år har flere lande i Europa rapporteret om stigende forekomst.

Tilbage i januar 2000 påviste man for første gang rævens dværgbændelorm i Danmark. Man fandt parasitten hos en trafikdræbt ræv ved Tåstrup. Parasitten var allerede kendt fra bl.a. Schweiz og Sydtyskland, hvor den længe havde været et stort problem. Parasitten kan nemlig forårsage sygdom hos mennesket og er derved det, man kalder en ”zoonose”.

I perioden 1997-2002 blev der, i forbindelse med et forskningsprojekt, fundet 3 ræve ud af 1040 undersøgte, der var inficeret med dværgbændelormen. I december 2010 blev parasitten også fundet i Sverige og dette på trods af, at svenskerne har gjort meget ud af, at alle hunde fra Danmark skal ormebehandles inden rejsen over sundet.
Her i 2011 er der iværksat en undersøgelse af udbredelsen af rævens dværgbændelorm hos danske ræve og mårhunde. Det bliver spændende at følge denne undersøgelse.

Rævens dværgbændelorm
Den lille bændelorm er kun 2-4 mm lang og har 4-5 led. Den har brug for 2 værter for at gennemføre sin livscyklus. Et rovdyr og en gnaver. Den voksne orm lever i rovdyrets tarm. Her udskiller den, via afføringen, led, som indeholder mange æg. Når leddene revner, findes æggene frit i rævens afføring og det er herfra de optages af en gnaver (mellemvært). Når æggene når gnaverens tarm, udvikles små larver, der via blodbanen finder frem til leveren. Her etablerer larven sig og danner cyster.
Når gnaveren bliver fortæret af et rovdyr, vil cysterne klække i værtens tarm og udvikle sig til voksne dværgbændelorm og cyklus er nu sluttet. Parasitten er altså ufarlig overfor slutværten (f. eks ræven, hunden eller katten). Der kan findes flere tusinde af denne type bændelorm i værtsdyret uden at det påvirker dyret.
Ræven er langt den hyppigste slutvært for dværgbændelormen, men altså også hunde, katte og den for nylig ankomne ”mårhund” kan være smittespredere.

Zoonose
På samme måde som gnaveren agerer mellemvært for bændelormen, kan andre dyr og mennesker fejlagtigt risikere at blive ”mellemvært”. Bliver mennesket smittet med dværgbændelormens æg, opfører parasitten sig, som om den var havnet i en gnaver.
Mennesket vil altså udvikle cyster i leveren. Der kan gå helt op til 15 år før man udvikler symptomer og sygdommen har ofte en dødelig udgang.

Forebyggelse
Smitterisikoen kan begrænses ved at undgå at tiltrække rævene til nærmiljøet. Først og fremmest ved at undlade at fodre ræve, men også ved at sørge for at placere skrald, så det er utilgængeligt for områdets ræve. Ligeledes skal grøntsager og nedfaldsfrugt vaskes grundigt, før det fortæres.
Det er ikke kun frugt og grønt fra egen have, der skal have denne tur. Med tanke på, at problemet med dværgbændelormen er større sydpå, bør alt frugt og grønt vaskes grundigt.
Finder man en død ræv skal denne ligeledes altid behandles med omtanke.

 

  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
  • Gentofte dyreklinik
http://aqcpe.com/wp-includes/images/smilies/improving.php?mar=for-sale-viagra